Anmeldelse: Sanctum 3D

27. februar 2011 af Billige3Dbriller.dk

James Camerons 3d-effekt. Store huler og menneskets ubegrænsede lyst til at udforske det uudforskede. Sanctum er en film, som bør ses pga. dens 3D-effekt og utrolige scener.



Alister Grierson har instrueret filmen Sanctum, mens James Cameron har produceret filmens 3D-del. Der er blevet brugt det samme 3D-udstyr, som James Cameron brugte til Avatar.

Man kan godt se at Sanctum er en film, som er inspireret af Avatar, når det gælder smukke landskaber og effekter. En af de første scener, hvor en helikopter flyver over et flot landskab med bjerge, giver dig associationer til Pandora (Avatar). Det er bestemt ikke en dårlig ting at man har fået inspiration fra Avatar.

Handlingen er derimod ikke på et højt niveau, da den er meget forudsigelig. Nogle mennesker i en hule, som prøver at stikke af fra en storm, som oversømmer alt. Man kan forudsige de fleste scener og selv en 3-årig ved at det hele ender galt.

3D-effekterne er det eneste som holder filmen oppe, da selve handlingen bliver ret så kedelig efter kort tid. Der er dog enkelte scener, som får dig til at vågne op. Dem burde der være flere af. Der burde også være flere scener hvor man ser utrolige 3D-huler, da det er et inspirerende miljø.

Filmen har markedsført sig ved at benytte James Cameron, da han er en fantastisk filminstruktør. Menneskene bag filmen Sanctum har bare glemt at hvis man benytter navnet James Cameron, så vil filmseeren også have det bedste af det bedste, men det kunne de ikke levere.

Filmen får 3 stjerner ud af 5. Filmen anbefales til 3D-fans, som gerne vil opleve 3D-effekten, som er rigtig flot. Hvis du vil ind og se filmen pga. handlingen, så bør du nok overveje en anden film, da en rask filmseer ville kunne forudse udfaldet af de fleste scener.

Rating

3 ud af 5 stjerner.